Det her projekt startede egentlig ret simpelt.. der skulle sælges billetter.
Og når man skal have folk til at stoppe op, både online og i den virkelige verden, så skal plakaten ramme noget visuelt, der føles som koncertstemning, før man overhovedet læser teksten.

Jeg fik to meget forskellige promobilleder at arbejde med, et farverigt bandfoto og et sort/hvid-portræt.
I stedet for at se det som et problem, valgte jeg at bruge kontrasten aktivt i designet.
Det gav mig mulighed for at skabe en stemning, hvor farver og sort/hvid ikke kæmper mod hinanden, men faktisk spiller sammen og løfter hinanden.
Det krævede lidt “tænk ud af boksen”-arbejde, men jeg kunne mærke, at der var en løsning, der kunne hænge ordentligt sammen, og det fandt jeg.

Jeg brugte en varm solnedgangspalette som base, fordi den kunne binde de to visuelle universer sammen og samtidig give hele plakaten en følelsesmæssig dybde. Det gav et naturligt fokuspunkt og en stærk kontrast til det sort/hvide portræt.
Her arbejdede jeg meget med balance, farvepsykologi og visuel rytme, så helheden ikke blev rodet.

Typografien kommer fra arrangørens brandguide, og her handlede det især om hierarki: artisternes navne først, stort, klart og tydeligt, derefter alle de praktiske informationer i en naturlig læseretning.
Kommerciel kommunikation handler i bund og grund om at gøre det nemt for folk at forstå budskabet, og det har været den røde tråd her.

Sponsorplaceringerne var en udfordring i sig selv. Der var mange, og deres logoer varierede ekstremt meget i form, størrelse og stil.
For at få det hele til at virke fair og visuelt balanceret, brugte jeg et stramt grid og lod farvekontrasterne gøre arbejdet i stedet for størrelserne. På den måde blev ingen af virksomhederne “den lille”, og helheden bevarede roen.

Derudover lavede jeg både en horisontal plakat og en kvadratisk SoMe-version. Plakaten skulle rumme pris og QR-kode, fordi den ville blive set i bybilledet, hvor folk skal kunne handle hurtigt.
Den kvadratiske version var mere ren uden QR-kode og pris, fordi opslagsteksten på sociale medier tager sig af den del.
Det gav mulighed for at skrue helt op for det æstetiske og gøre udtrykket endnu mere skarpt i kvadratet.

Det her projekt startede ikke som noget stort eller planlagt.

Jeg fik en idé, og så lavede jeg den. Nogle gange er det faktisk de projekter, der siger mest om, hvordan jeg tænker og arbejder.

Stilen er inspireret af 90’er zine-æstetik, japansk street culture og den rå energi fra motorcykelmiljøet. Jeg ville ramme den der gritty, printede vibe, helst som om plakaten kunne have hængt i et undergrundsmiljø i Tokyo i ’96.

Derfor leger designet med halftone-effekt, collage-elementer og en krøllet papirtekstur, der giver det hele en rå, analog følelse.

Nogle valg var helt bevidste, som den halftone-effekt, japanske tegn, collageformen, den krøllede texture og den tunge typografi til venstre for at balancere de visuelle elementer til højre.
Og andre ting var bare fordi… det så fedt ud. Det er også en vigtig del af min proces, at give plads til det intuitive.

Fagligt byggede jeg designet op omkring kompositorisk balance, rytme og bevægelse, stærke kontraster og tydeligt typografisk hierarki.
Der ligger også storytelling i hele konstruktionen: Tokyo, året 1996, motorcyklerne, udtrykket, det giver en ret klar vibe, uden at man behøver at forklare det.

Den største udfordring var at få alt det her til at balancere, uden at plakaten blev for rodet.
Der er mange elementer, mange lag og meget energi, så jeg brugte ret lang tid på at finde den rigtige rytme mellem billederne og teksten. Det måtte gerne larme, men det skulle være en kontrolleret larm.

Det her begyndte egentlig som et rent hyggeprojekt.
Jeg havde lige købt en Wacom-tablet, og som enhver person med et nyt legetøj gør… så skulle jeg selvfølgelig prøve den af med det samme.
Resultatet blev den her lille tegning, som på en eller anden måde endte med at fange følelsen af tankemylder ret præcist.

Jeg gik efter en minimal line-art stil, hvor kroppen er helt rolig og simpel, mens hovedet er et stort kaotisk virvar af streger.
Det er egentlig ret tæt på, hvordan tankemylder føles i virkeligheden, men uden at det bliver tungt eller dramatisk.
Stilen er loose, organisk og lidt skæv med vilje. Jeg brugte asymmetri og uperfekte streger for at holde udtrykket menneskeligt, og så undlod jeg farver for at lade selve formen være det bærende.

Farveløsheden var ikke en dyb kunstnerisk beslutning, det var mest fordi det bare så rigtigt ud i sort og hvid.

Det sværeste var faktisk at få kaosset til at se intentionelt ud, for der er forskel på rod og æstetisk rod, og det var den balance jeg gik efter.
Tegningen er stærkt inspireret af en anden tegning, jeg har set før, men med mit eget twist. En blanding af en følelse, et eksperiment og en hånd, der skulle lære en ny tablet at kende.

Det her projekt startede som en ren idé, der dukkede op, og som jeg ikke kunne lade være med at udføre.
Der var ikke en brief, et mål eller et større formål bag, bare lysten til at lege med æstetik, popkultur og et mere råt udtryk end det, man normalt forbinder med Playboy-brandet.

Jeg ville udfordre det klassiske glamour-image ved at blande det med en mere punket, grunge-inspireret stil.
Halftone-effekten, den begrænsede farvepalette og de store tunge typografiske blokke giver hele plakaten en slags “old magazine-print”-stemning, hvor det polerede får lidt modstand.
Det var også derfor, jeg overdrev typografien og lod den dække modellerne. Det skaber et brud i det ellers ikoniske og velkendte udtryk, hvilket giver plakaten noget attitude.

Mange valg var bevidste som halftone, farverne, den retro typografi, layoutet i store blokke og det nostalgiske Playboy-reference lag.
Andre ting skete mere intuitivt, fx. at typografien kom til at fungere lidt som en slags censur. Det var ikke planlagt, men det gav faktisk designet et ekstra lag, så det lod jeg stå.

Designmæssigt arbejdede jeg især med kontrast (både i farver, former og teksturer), visuel rytme og hierarki i typografien. Det handler om at få noget, der fylder så meget og larmer så tydeligt, til stadig at føles balanceret.

Den største udfordring var, at det ikke måtte blive for grimt, men det måtte heller ikke blive for pænt, plakaten skulle stadig have kant.

Plakaten blev lavet til billetsalg og eventpromotion for LSOK, både som SoMe materiale og til print. Formålet var at skabe et professionelt og troværdigt udtryk, hvor Nikolaj som person var i centrum og portrætteret som rolig, jordnær og helt uden unødigt drama.

Det skulle være en plakat, der talte til voksne, sportsinteresserede og lokale borgere, og som man intuitivt kunne afkode på få sekunder.

Jeg byggede designet op omkring en meget stor typografi, der gør hans navn til det tydelige fokuspunkt. Det er både et visuelt valg og et kommercielt valg, navnet er eventet, så det skal også være det første øjet rammer.
Den rene, neutrale baggrund hjælper med at holde blikket på både typografien og Nikolaj selv, og giver hele udtrykket en ro, der passer til hans personlighed.

I billetsalgsdelen brugte jeg LSOKs visuelle identitet og farver for at skabe genkendelighed og brand alignment.
Her kommer de kommercielle elementer ind som pris, QR-kode og kontaktinformationer.
Det var vigtigt, at de var tydelige uden at give designet en alt for stor reklame vibe, så jeg arbejdede med whitespace og et stramt grid for at få det hele til at balancere.

Fagligt brugte jeg visuelt hierarki, kontrast mellem hvid typografi og den grå væg, samt en bevidst fordeling af elementerne, så plakaten føles let på trods af den store typografi.
Whitespace og balance var helt centrale for at undgå et tungt udtryk.

Der var flere udfordringer, eksempelvis at balancere tekst og foto uden at miste roen, at få QR-kode, pris og kontaktinfo til at spille uden at føles for påtrængende.

Den rene version er mere visuelt stærk og branding-fokuseret, mens den kommercielle version handler om handling, nemlig at man skal købe billet, læse mere, dele eventet.

Det her projekt startede på en lidt utraditionel måde.
Min lillesøster havde et skoleprojekt om et nyt sodavands-koncept for Harboe, og hun og veninderne havde lavet en AI-idé, de ikke helt kunne få til at se ordentligt ud.

Så jeg overtog idéen og byggede videre på den, så de kunne præsentere noget, der faktisk lignede et rigtigt emballagekoncept.
Konceptet skulle være sommerligt, let og økologisk i udtrykket, altså en drik der kommunikerer smag og stemning lige så meget som den kommunikerer produktinformation.
Derfor valgte jeg en varm gul/orange farvepalette, der både understreger mangosmag og giver den der “sol på dåsen”-følelse.

Illustrationerne er flade og simple for at ramme et moderne og ungt formsprog, mens de grønne elementer fungerer som visuelle signaler for økologi.
Foran brugte jeg en stor hvid overskrift for at skabe et tydeligt hierarki og gøre produktnavnet nemt at aflæse, selv på afstand.
Bagsiden blev holdt ren og struktureret for at støtte den kommercielle del af designet, men uden at det tog fokus fra forsiden.

Mockups blev brugt for at præsentere emballagen realistisk, så man rent faktisk kan se, hvordan den ville fungere på hylden.

Designmæssigt byggede jeg konceptet op omkring farvepsykologi, simplicitet & minimalisme og storytelling gennem farver og motiv.
Det handler om at skabe en oplevelse, ikke bare en dåse.

Den største udfordring var at lave noget, der føltes moderne og friskt, uden at det gik for langt væk fra Harboes eksisterende identitet. Og samtidig få illustrationerne til at være stilrene, men stadig “levende” nok til at fungere som smagskommunikation.

Det her projekt startede som en gave til min kæreste, der læser A Court of Thorns and Roses-serien og ønskede et bogmærke til hver bog.

Hun havde en meget klar idé om, hvordan de skulle se ud, hvilket gjorde hende til en af de mest krævende “klienter” jeg nogensinde har arbejdet med. Men også en af de sjoveste.

Farverne er hentet direkte fra bøgernes egen identitet, så hvert bogmærke matcher stemningen og temaet i den bog, det repræsenterer.
Illustrationerne er derimod vores fælles fortolkninger. Vi tegnede symbolerne sammen, så de både ramte universets fantasy-stemning og havde en personlig betydning for hende.

Typografien blev valgt for at matche den elegante, lidt episke tone, ACO-universet er kendt for.
Visuelt arbejdede jeg med color coding, så hver bog har sin egen tydelige farve. Det gør bogmærkerne genkendelige i serien, men også flotte som en samlet kollektion.

Den gyldne ornamentik og de lette line-art illustrationer var mere intuitive valg, det var bare det der så rigtigt ud.
Bagsidernes tekst er sat luftigt og centreret for at give ro og balance, og det lille emblem nederst binder hele serien sammen som ét samlet designprojekt.

Designprincipperne bag er en blanding af hierarki, rytme og symmetri i illustrationerne, samt repetition og konsistens på tværs af alle fem designs.
Og ikke mindst storytelling, hvert symbol skulle føles som den bogs energi, uden at blive for bogstaveligt.

Den største udfordring var at finde symboler, der ramte essensen af bøgerne, samtidig med at guld-linjerne stod skarpt mod de meget mættede baggrundsfarver. Der er en hårfin balance mellem detaljer og overskuelighed, og det tog lidt iterationer at lande.

Det her var et spontant hyggeprojekt, der opstod, fordi jeg havde fået en Wacom-tablet og skulle prøve den af.
Det startede faktisk som en helt almindelig blomst, men da jeg begyndte at aligne stregerne både vertikalt og horisontalt, opstod ideen: “hvad nu hvis jeg viste progressionen fra noget kaotisk og ufærdigt til noget smukt?”

Resultatet blev en lille visuel fortælling om udvikling.
Et atom-lignende symbol til et kaotisk midterstadie som slutter som en blomst.

Det handler mere om processen end om motivet i sig selv: at noget kan se rodet ud undervejs, men stadig være på vej mod noget bedre.
Det er en reminder om, at progression er smuk, også når det ikke lige ligner det.

Stilen er skitseagtig og håndtegnet, fordi jeg ville bevare den rå, intuitive energi fra de første streger.
Sort/hvid holder fokus på formen og ideen, og den håndskrevne tekst binder helheden sammen uden at tage opmærksomhed væk fra tegningen.

Designmæssigt brugte jeg storytelling gennem simple ikoner, rytme i udviklingsflowet, og en visuel metafor, der går fra rod til struktur til skønhed.
Minimalisme og god luft omkring tegningerne hjælper på roen, og kontrasten mellem det rene og det uperfekte giver pointen ekstra vægt.

Den her plakat startede som en “design challenge” fra min kæreste, fordi jeg kedede mig.
Hun sagde bare: “Lav noget med en selvlysende vandmand.”
Det var præcis nok information til, at min hjerne svarede: Fint! så laver jeg en “WATERMAN”. Og resten byggede jeg op omkring den idé.

Fokus lå på bioluminescence, det er den næsten magiske glow, man får fra vandmænd langt nede i mørket.
Jeg ville kombinere den stemning med et miks af typografi og fotomanipulation, hvor designet mere handler om følelse end om et konkret budskab.

Farverne er bevidst kølige: blå, turkis og dyb havtone. Det giver ro, dybde og den der “du er langt nede under overfladen”-fornemmelse.
Glow-effekten omkring vandmanden er arbejdet ind som det første, øjet rammer, og derefter falder blikket naturligt ned gennem kompositionen.

De andre valg var mere intuitive. Typografien bag motivet (“WATERMAN”) var basically bare noget, der så fedt ud og gav et grafisk lag at arbejde med.
Det samme gælder silhuetterne af fisk i teksten, den håndskrevne “glowing” og lagdelingen, der giver lidt ekstra undervandsdybde. Ikke fordi det skulle symbolisere noget.. det gav bare den helt rigtige vibe.

Designprincipperne bag er en kombination af farvepsykologi, et visuelt hierarki, og en balance mellem foto, grafik og typografi. Lagene skaber dybde, det vertikale fokus giver flow, og lyset fungerer som storytelling i sig selv.

En af udfordringerne var at få glow-effekten til at se naturlig ud, samt at få typografien til at passe troværdigt ind i undervandsmiljøet. Der er en fin grænse mellem mystisk og mudret, og jeg skulle holde mig på den rigtige side.

Denne plakat blev lavet til billetsalg og eventpromotion for LSOK, både til SoMe og print.

Formålet var ret simpelt: få folk til at opdage koncerten, forstå præcis hvad de får og give dem lyst til at købe billet med det samme.

Derfor skulle designet være let at afkode, folkeligt i tonen og samtidig professionelt nok til at kunne fungere på alle kanaler.

Jeg tog udgangspunkt i bandets identitet og det genkendelige Shu-bi-dua-logo, som jeg skruede helt op for i størrelsen for at gøre det til det primære blikfang. Bandet er placeret i fuld figur for at give nærvær og autenticitet, og for at fremhæve en vigtig pointe ved eventet, nemlig den markante mængde af originale medlemmer. Det var en stor del af salgsargumentet, så det skulle også kunne ses visuelt.

Farverne og strukturen er bygget op omkring LSOKs visuelle identitet, især i header og footer. Det skaber en rød tråd i brandet og giver arrangementet en officiel og genkendelig ramme.

QR-koden, den røde pris-cirkel og pilen er bevidst gjort tydelige, ikke for at ødelægge æstetikken, men for at gøre handlingsdelen så let som muligt. Det er ren kommerciel kommunikation, pakket ind i et layout der stadig føles roligt og overskueligt.

Fagligt arbejdede jeg med et visuelt hierarki, grid-baseret struktur og balance mellem tunge og lette elementer. Whitespace var især vigtigt i topdelen, for at undgå at plakaten føles pakket eller tung.
Samtidig var der fokus på balancen i typografien mellem rød og sort for at holde designet klart og moderne.

Den største udfordring var mængden af information.
Dato, tid, sted, lineup, pris, QR-kode, kontaktinfo og bandmedlemmer, det er alt sammen nødvendigt, men kun hvis det bliver præsenteret på en måde, hvor øjet ikke står af midt i processen.
Det krævede en ret stram struktur og flere iterationer for at få det hele til at føles let, selvom det ikke var det.

Den her tegning startede som et rent hyggeprojekt.
Jeg havde lige fået min Wacom-tablet og skulle prøve den af, så jeg valgte at tegne noget, der betyder noget for mig, nemlig min kæreste og jeg, liggende i græsset mens vi kigger op på stjernerne.

En helt stille scene, men sådan en af dem der bliver hængende.

Stilen er holdt i simpel line-art med få detaljer, fordi fokus skulle være på stemningen og ikke på perfektion.
De afslappede positurer og de håndskrevne navne giver tegningen en personlig, intim energi, mens de naive små stjerner (og et par hjerter, som bare sneglede sig ind) gør motivet lidt mere legende.
Sort/hvid kom helt naturligt, hvilket holdt udtrykket rent, roligt og uden distraktioner.

Designmæssigt er tegningen bygget op omkring minimalisme, storytelling og balancen mellem luft og motiv. Rytmen i stregerne på græsset, håret og tøjet giver nok liv til, at tegningen ikke bliver flad, men stadig bevarer den der luftige, drømmende vibe.

Proportionerne er bevidst naive, fordi følelsen er vigtigere end realisme.

Den største udfordring var faktisk at få figurerne til at se naturlige og afslappede ud, når de ligger på den måde. Og samtidig holde tingene enkle, uden at det hele bliver visuelt kedeligt.

Den her plakat opstod som en spontan idé, men med et tungere budskab bag.

Jeg har selv været en ret slem ludoman, og jeg ville lave et visuelt billede af, hvordan gambling føles indefra, ikke når man vinder, men ødelæggelsen.

Det er ikke en kampagneplakat, ikke et bestillingsarbejde.
Det er bare en ærlig, rå visualisering af noget, jeg kender alt for godt.

Idéen bag motivet er at vise kontrasten mellem illusionen og virkeligheden.
“Jackpot”-glowet er det eneste, der glimter. Bonusklokken lyser. Håndtaget til at spinne er markeret. Det kalder på dig. Samtidig er alt andet gråt, brændt, destruktivt.
Penge i flammer, et ansigt fuld af fortrydelse, en maskine der føles større end dig selv.

Pointen er simpel: når du er fanget i det, ser du ikke at alt brænder… du ser kun håbet for enden af blinket. Alt andet drukner.

Visuelt arbejdede jeg med store, slidte bogstaver i “STOP GAMBLING” for at give det en kraftfuld, advarselsagtig tone.
Glowet på “JACKPOT” og bonuslampen er bevidst holdt i en overdrevet gul farve, så de stikker ud fra resten af den sort/hvide verden.
Flammerne og det brændte papir er direkte symboler på penge og tid, der går tabt.

Collage-opbygningen binder det hele sammen og giver det den gritty, rå energi, der passer til budskabet.
Designprincipperne bag fokuserer på kontrast, storytelling gennem symboler, og en komposition, der bevæger sig fra den rå tekst i toppen til den fristende maskine i midten og til det fulde kaos nederst. Tekstur er brugt for at forstærke den slidte, depressive følelse, og hele billedet fungerer som en visuel metafor

Den største udfordring var at holde motivet stærkt uden at det blev for rodet, og at balancere mellem en plakat-æstetik og et socialt statement.
Samtidig skulle personen i nederste venstre hjørne føles ægte og emotionelt forbundet med resten, ikke blot som et tilfældigt billede, men som selve konsekvensen.

Det her projekt startede som en lille kreativ gave til min kæreste og mig selv.

Vi ville lave noget hyggeligt sammen, og jeg endte derfor med at designe et sæt bogmærker, der både havde personlig betydning og fungerede som små “tegn selv”-universer.

På de første to bogmærker fyldte jeg hylderne med små illustrationer, der betyder noget for os på den ene eller anden måde med planter, figurer, et lille hus, en træt kat, bøger, et par glas og sådan lidt af hvert.

Resten af “serien” består af helt tomme bogreoler med forskellige hylde størrelser, så man selv kan farvelægge, tegne og gøre dem til sine egne.
For at få det hele til at fungere som en kreativ aktivitet valgte jeg en bevidst simpel line-art stil.

Stregerne skulle være lette at farvelægge, men stadig have nok personlighed til, at bogmærkerne føles hyggelige og håndtegnede.
Trærammerne giver reol-fornemmelsen, mens bagsiden kun består af en ren trætekstur, nok til at virke realistisk uden at stjæle fokus.
Hele strukturen er bygget op omkring minimalisme og symmetri, så layoutet både er roligt at se på og let at arbejde videre med.
De tomme reoler er delt op i sektioner, så man intuitivt forstår, at der skal “bo” noget der.

Den største udfordring var at finde en stil, der var simpel nok til at invitere til tegning, men stadig spændende nok til at være et færdigt produkt.
Samtidig skulle træstrukturen være troværdig, men ikke dominerende, og den digitale streg skulle bevare den håndtegnede charme. Det lykkedes, og resultatet blev en lille serie bogmærker, der både fungerer som gave og aktivitet.

Som OB-fan kunne jeg ikke lade være... Jeg ville prøve kræfter med matchday-grafik og se, hvordan jeg selv ville gribe OBs nye visuelle identitet an.

Det blev et konceptuelt eksperiment, hvor jeg blandede klubbens identitet med mine egne idéer og resultatet er en plakat, der både føles officiel og personlig på samme tid.

Jeg tog udgangspunkt i de bærende elementer fra OBs nye visuelle retning, nemlig de blå-hvide striber, den store sorte typografi, den rå graintekstur og den simple, selvsikre måde at kommunikere på.

Ingen overforklaring, ingen “VS”, ingen “OB spiller hjemme", for når OB står til venstre på en kampdagsgrafik, ved man det godt.

Samtidig smed jeg et paper tear ind for at give et brud i overfladen og tilføje lidt af min egen æstetik.
Alle de visuelle valg er bevidste, fra striberne i baggrunden for en ren klubidentitet, cut-out looket med hårde outlines for kant og profil, og tre spillere i forskellige poses for at skabe dynamik og rytme.
Color grading binder det hele sammen, så spillerne matcher både hinanden og baggrunden, uden at miste energi eller personlighed.
Designprincipperne bag bygger på et klart visuelt hierarki, balance mellem bevægelse og stillestående elementer, rytme i spillerplaceringerne og en moderne sportsæstetik med fokus på dybde gennem overlap og cut-outs.

Det er kommercielt, men stadig grafisk legende.

Udfordringerne lå især i at få de tre spillere til at “optræde sammen” uden at ligne en collage, der er sat sammen i sidste øjeblik. Det krævede lidt ekstra kærlighed i farver, skygger og overlap, men det var det værd.

Derudover blev jeg ved med at føle at der manglede noget mere, men måtte konkludere at nej… det gør der ikke, det er en del af den minimalistiske stil OB kører med.